Parkering
På denne side kan du læse om parkeringsforhold ved DGI Huset Vordingborg
Information om parkering
KÆRE MEDLEMMER OG BESØGENDE I DGI HUSET VORDINGBORG
I den seneste tid har vi oplevet et øget fokus på parkering ved DGI Huset, hvor Vordingborg Kommunes parkeringsvagt har været aktiv på området.
Vi vil gerne minde alle om, at matriklen ved DGI Huset er ejet af Vordingborg Kommune, hvilket betyder, at kommunen har ret til at håndhæve parkeringsreglerne her.
Vi forstår, at den travle aktivitet i DGI Huset kan skabe udfordringer med parkering, især med den store tilstrømning af idrætsudøvere og gæster i løbet af ugen. Vi har gentagne gange taget manglen af parkeringspladser op med Vordingborg Kommune og vi fortsætter kampen med henblik på at overbevise Vordingborg Kommune om vigtigheden af, at der bliver tilføjet flere parkeringsmuligheder, fremfor at vores medlemmer og gæster i DGI Huset føler sig begrænset i brugen af DGI Husets faciliteter.
I forhold til parkeringssituationen og med henblik på at undgå bøder, beder vi jer om at være opmærksomme på følgende regler:
Benyt venligst kun de anviste parkeringsområder ved skiltene, når I ankommer til matriklen.
Sørg for at parkere inden for de afmærkede båse.
Undlad at parkere foran skilte med Parkering Forbudt.
Husk, at handicap-parkeringspladserne er forbeholdt biler med handicap-skilte.
Har du spørgsmål vedr. åbningstider, aktiviteter eller booking. Så ring 23 45 16 62 eller send en mail på mail@dgihusetvordingborg.dk