Stort loppemarked i vores store hal med gratis entré!
Opdatering 24. maj kl. 15.20: Alle 84 stande er UDSOLGT!
Efter velbesøgte loppemarkeder den 5. marts og 23. april med udsolgt af stande og 500-700 besøgende hver gang, afholder vi det sidste inden sommerferien lørdag den 10. juni kl. 10 til 13. Det foregår indendørs i hallen for at være sikker på tørvejr og der vil være 84 stande.
Det koster kun 200 kr. pr. stand, som inkluderer lån af et 180x75 cm. bord, to stole og en kyllingesandwich til frokost, som leveres til standen.
Stande fordeles efter først-til-mølle på dagen. Har man bestilt to eller flere stande i samme navn vil disse være skrevet med ens navn på, så det sikres de er ved siden af hinanden. Placering bestemmes af DGI Huset.
Har man bestilt en stand er det først-til-mølle og der vil ikke være navn på disse.
Flere personer må gerne dele en stand.
Dørene til hallen åbner for standholdere kl. 8.00 på dagen, hvor opstilling kan ske fra.
En stand vil være 3 meter i bredden og 1,75 meter i dybden. Man må gerne medbringe sit eget tøjstativ, ekstra bord og andet til sin stand, men sørg selvfølgelig for at holde dig inden for dit område.
Der må ikke sælges/gives madvarer ud fra standene.
OPFORDRING TIL STANDHOLDERE: Del begivenheden i dit netværk, så vi får så mange som muligt gjort opmærksom på loppemarkedet = flere besøgende = mere salg!
Køb af stand kan ikke refunderes, men kan godt sælges videre til en anden, som man selv står for at gøre. Oplys venligst til booking@dgihusetvordingborg.dk hvis dette gøres.
Har du spørgsmål vedr. åbningstider, aktiviteter eller booking. Så ring 23 45 16 62 eller send en mail på mail@dgihusetvordingborg.dk