Julehilsen fra DGI Huset Vordingborg

Af Hans Snestrup, direktør i DGI Huset Vordingborg

Så nærmer tiden sig hvor julefreden sænker sig over by og land og hvor hverdagens mange ritualer bliver sat på standby for en stund og afløses af juleknas, julespas og ikke mindst traditionsrige og hyggelige stunder med familie og venner.

Julehøjtiden er samtidig et vidnesbyrd om afslutningen på året og dermed et passende tidspunkt at stoppe op og reflektere og gøre status. Vi kigger tilbage på et år, hvor Corona-periodens udfordringer blev afløst af andre verdensomspændende udfordringer, herunder inflation, stigende renter og ikke mindst krig i Ukraine og Mellemøsten, med de dybt ulykkelige og skæbnesvangre ting den slags medfører. Udfordringer som disse medfører ofte til stagnering i aktivitetsniveau og investeringer i blandt mange virksomheder.


I DGI Huset Vordingborg valgte vi en anden tilgang og således begyndte vi at etablere vores “vindmøller”.

I maj måned påbegyndte vi anlægsbyggeriet af et nyt topmoderne Spring- & Bevægelsescenter på 1.830 m2. Et mangeårigt ønske om forbedrede faciliteter, fra de lokale gymnastikforeninger og ildsjæle i gymnastikmiljøet, fik således et længe ventet gennembrud. Igennem mere end 10 år, har der været forsket i og eksperimenteret med, hvordan
sundhedsudfordringerne kan imødekommes og forebygges. Der er således evidens for, at en systematisk indsats kan gøre en skelsættende forskel og det bygger på nøglebegreber som bevægelse og fællesskab, hvilket er et 100 % match til baggrunden for ønsket om etableringen af det Spring- og Bevægelsescenter, som med placeringen i Vordingborg, bliver det bedste af sin art i hele regionen syd for Køge.


Anlægsbyggeriet har været fuldt med tættekam og vi er både glade for og stolte over, at det er lykkedes at gennemføre byggeriet i fuld overensstemmelse med både tidsplan og budget. Vi glæder os til kunne åbne op for det nye Spring- og Bevægelsescenter ultimo januar 2024. 


Som mange af huset medlemmer og gæster har fornemmet, har fitness/holdtræning i vand og på land, været et meget vigtigt indsats- og udviklingsområde for os – og samtidig meget ressourcekrævende. Derfor er vi også glade og begejstrede for, at indsatsen har medført en fordobling af medlemstilgangen hen over det seneste år. Vi har i skrivende stund 73 hold og vi udfordrer konstant os selv på at den positive udvikling skal fortsætte. Udviklingen har bl.a. medført tilgang af Les Mills konceptet og de mange nye hold gjorde det nødvendigt at etablere en ganske ny holdsal (MØN-salen), hvor langt de fleste Les Mills hold holder til. Vi er meget begejstrede for det dygtige team af instruktører vi har sammensat, et team som udfordrer sig selv hver dag med henblik på at blive endnu dygtigere til at udføre jobbet i DGI Huset. I 2024 forsøger vi med en CROSSGYM camp i Marbella, hvor der bliver rig mulighed for at kombinere træning og fællesskab, i takt med varmegrader og solstrejf på den spanske sydkyst.

Et andet aktivitetsrigt område i DGI Huset har været vores eventafdeling. Der har stort set været arrangementer og events i samtlige uger året rundt og især efteråret har været aktivt, med både OKTOBERFEST og Sydsjællands største Julefrokost. Begge disse arrangementer har været succesfulde, om end vi er bevidste om at der ting vi kan forbedre, med henblik på at gøre arrangementerne endnu mere succesfulde. Begge events vil vende tilbage i 2024 og vi barsler ovenikøbet med et større arrangement i forsommeren 2024,
som givetvis vil interessere mange nuværende, men også tidligere Vordingborgensere, mere om det i starten af 2024.

De mange foredrag, fester, koncerter, messer mv., er et overordentligt, positivt tegn for hele vores område. En stor julefrokost medfører bl.a. til, at vi kan holde mange virksomheder fra at køre til andre større byer for at afholde sin årlige julefrokost. Samtidig understreger det blot Vordingborg Kommune som en væsentlig aktør inden for det kulturelle
område, hvor vi i forvejen er kendt for Vordingborg Festuge, Vilde Vulkaner, Waves, Stars, samt Tirsdagsmarked og Folkemøde på Møn og Fransk Forår i Præstø.
De mange kulturelle tilbud smitter positivt af på potentielle tilflyttere, det eksisterende erhvervsliv og lokalsamfundet som helhed, så det skal vi tage imod med åbne arme - og gøre vores bedste for at understøtte.

Primo 2024 starter vi et samarbejde med Gåsetårnskolen, hvor vi skaber fokus på børn og unges trivsel. Projektet hedder indtil videre ”ÅBEN HAL”, men arbejder ihærdigt på at finde et lidt mere aldersrelateret projektnavn.

Målgruppen er unge mellem 10-13 år (4.-7. klasse), som leder efter et samlingssted, hvor der kan skabes fællesskab, kreativitet og bevægelse og med plads til individuel udfoldelse. Der er tale om et miljø, hvor der både er plads til bevægelse, men også plads til ro, fordybelse og kreativ udvikling. På den måde ønsker vi at bidrage til sundhedsfremmende tiltag, drevet af lysten til at udfolde sig på sine helt egne præmisser.

Aktiviteten vil køre hver fredag kl. 14.00 – 16.00 i samlet 40 uger i 2024. Udover elever fra Gåsetårnskolen, så er alle andre unge mellem 10-13 år særdeles velkommen til at deltage.

Straks efter nytår igangsætter vi tilbuddet om Dagens Ret fra DGI Husets køkken. Der har været stor efterspørgsel efter dette koncept, men vi har afventet igangsætning indtil vores organisation har følt sig klar til opgaven. Vi tror og håber på, at der findes et behov for dette koncept, som kan benyttes både af de ca. 200.000 årligt besøgende gæster i huset, samt andre personer eller familier, som indimellem ønsker sig fri fra køkkengrejet, men stadig ønsker sund og nærende kost. 


Køkkenet har generelt haft et meget travlt år, med bl.a. udvikling af frokostordningskonceptet til virksomheder, samt mad ud af huset. Den største udfordring til dato blev tilvejebringelse af 650 wienerschnitzler til Oktoberfesten og den store hjemmelavede julefrokostbuffet til 650 personer i forbindelse med julefrokosten. Køkkenchef Maria og hendes energiske personale bestod begge prøver til stor tilfredshed for gæsterne.


Hvad bringer 2024 til os?


Set med de store internationale briller, så vil verdens brændpunkter i Ukraine og Mellemøsten formentlig stadig kaste mørke skygger over os. Vi krydser fingre for at vi undgår andre store katastrofer som vil påvirke vores hverdag i negativ grad, måske kigger vi endda ind i en økonomisk udvikling med faldende renter.

I DGI Huset Vordingborg ønsker vi at fortsætte hvor vi slipper i 2023. Vi skal fortsat udvikle vores respektive funktionsområder, dog i takt med at vores organisation og økonomi kan følge med. Vores store ønske for 2024 er at igangsætte projektet omkring etablering af et spritnyt PADEL-center, som vil være en gevinst for hele regionen.

Planen går på at etablere en helt ny bygning med de internationale højdemål, som gør det muligt at spille officielle PADEL matches. Centeret skal omhandle fire dobbeltbaner, med omklædning, bad og loungeforhold, som skaber fællesskab og samvær – også efter matchen. Mange PADEL-spillere fra Vordingborg-området kører i dag til både Næstved og Nykøbing for at dyrke deres passion omkring PADEL-sporten. Vi håber at kunne afsløre den endelige plan og igangsætning af byggeriet omkring PADEL-centeret i starten af 2024.

Når det gælder erhvervslivet, så har vi en ambition om at etablere ”DGI Netværket” i starten af januar 2024. Dette netværk vil adskille sig fra andre professionelle netværk, som typisk har en målrettet business fokus eller måske en sportsklub som baggrund for netværket. I DGI Netværket har vi fokus på spændende aktiviteter samt inspirerende indhold, hvor DGI Huset danner rammen om fællesskabet og således følger den vision som er skabt med vores etablering, nemlig at være mødested for kultur, idræt, uddannelse og
erhverv. Her kan man samles til møder, konferencer eller seminarer og vi vil i netværket facilitere netværksmøder, virksomhedsbesøg, netværksevents, foredrag og sikre adgang til vores koncerter og events for vores netværkspartnere. Første netværksarrangement bliver Mick Øgendahl showet den 29. februar 2024.

Masser af events og arrangementer er programsat i 2024, herunder spændende foredrag med Hella Joof og Rasmus Tantholdt, samt stand-up show med Mick Øgendahl. For de helt unge er der etableret event med Danmarks måske mest kendte Youtuber - Morten Münster inkl. meet and greet”. For det lidt mere modne publikum, kan man opleve Kandis i april og til november har vi legendariske Smokie på plakaten.

Sidst, men bestemt ikke mindst, vil jeg gerne takke diverse organisationer og personer, for samarbejdet i det forgangne år.

Tak til Vordingborg Kommune, embedsværket og de medarbejdere som vi har været i dialog med i det forgangne år.


Tak til skoler samt øvrige institutioner i Vordingborg Kommune, som vi haft glæde over at samarbejde med i året der er gået.

Tak til DGI og DGI Storstrømmen for samarbejdet i 2023.

Tak ligeledes til bestyrelsen i DGI Huset Vordingborg, for at være proaktiv og konstruktiv i forhold til mange af de initiativer og aktiviteter som er gennemført.

Tak til de mange virksomheder vi har samarbejdet med igennem året, herunder leverandører og kunder til DGI Huset.

Tak til det helt utrolige team af medarbejdere - herunder instruktører i DGI Huset Vordingborg, I har været ganske enestående i det forgangne år. I en periode fuld af omskiftelighed og forandret virksomhedskultur, så har I alle holdt fanen højt og medvirket til at udvikle vores matrikel.

Til sidst skal der lyde en dybfølt tak til alle de foreninger, medlemmer og gæster som i årets løb har besøgt DGI Huset, uden jer kunne vi ikke kigge tilbage på 2023 med tilfredshed. Her i DGI Huset er vi meget ydmyge omkring den opgave som er pålagt os, nemlig at skabe et fællesskab, som flest mulige ønsker at komme og være i. Vi er ikke ”bedre end vores seneste kamp” og vi bliver konstant udfordret med forslag til nye aktiviteter, nye faciliteter og bare generelle forbedringer. Vi skal gøre vores ypperste for at blive endnu bedre i året der kommer og dermed medvirke til at tage imod endnu flere gæster i den kommende periode.

Rigtig Glædelig Jul og et Lykkebringende Nytår til alle.

Hans Snestrup
Direktør DGI Huset Vordingborg


Etablering af det nye Spring- & Bevægelsescenter

Et glimt af faciliteter i Spring- & Bevægelsescenteret

Trampoliner og springgrav 

Biking salen med 4 nye cykler og flot fotostat

Les Mills træningsprogrammer

Vandhuset med frisvøm og træningshold

Julefrokost for firmaer og private

Lis Sørensen til Julefrokosten

MC Einar er på scenen til julefrokosten

Johnny Reimar kom forbi til Oktoberfesten

Schnitzel mit Alles til Oktoberfesten

Oktoberfest og god stemning

Mick Øgendahl gæster DGI Huset 29. februar 2024

Hella Joof gæster DGI Huset 10. oktober 2024

Smokie gæster DGI Huset 13. november 2024

Har du spørgsmål vedr. åbningstider, aktiviteter eller booking. Så ring 23 45 16 62 eller send en mail på mail@dgihusetvordingborg.dk