I samarbejde med foreningerne Vordingborg Motions Cykelklub og Præstøcyklisten afholder vi et foredrag med tidligere professionel cykelrytter Michael Rasmussen
Torsdag den 9. november kl. 19 her i DGI Huset
Mulighed for indtagelse af lækker menu fra DGI Husets køkken inden foredraget i tilstødende lokale - læs mere længere nede på siden.
Michael "Kyllingen" Rasmussen
UDEN FILTER!
Med udgangspunkt i sin selvbiografi "Gul Feber" fra 2013 og sin seneste bog "Udbrud - cykling og andre sandheder" fra 2018 vil han på ærlig vis tage os med om bag kulisserne og fortælle, hvordan den professionelle cykelverden i virkeligheden var - og måske stadig er?
Michael tager os med gennem et vildt liv fra den spæde drengedrøm i starten af 80'erne om den gule trøje til karrierens højdepunkt, hvor trøjen blev trukket over hovedet, til den efterfølgende nedtur med anklager og tvivl om doping.
Dette foredrag er et opgør med tavshedens lov og det hykleri, som har hersket på den internationale cykelscene i årtier. Det er også en ærlig forklaring om hvorfor de bedste ryttere gik så langt i brugen af ulovlige midler i deres iver for at vinde - og hvorfor Michael ikke selv fortryder det.
Til sidst vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Michael, som vil blive besvaret uden filter.
DETALJER
Sted: Hallen i DGI Huset
Tidspunkt: Torsdag den 9. november
Pris: 160 kr. pr. billet
Unummererede pladser
Dørene åbner kl. 18.00
Foredraget forventes at starte kl. 19.00
Forventes slut kl. 21.30 med en kort pause undervejs
Spisning inden
DGI Husets køkken tilbyder spisning fra kl. 17.30 i tilstødende lokale inden foredraget med denne buffetmenu:
Rosastegt kalvekød
Unghanebryst
Stegte kartofler med krydderurter
To årstidens salater
Sauce
Pris: 180 kr. pr. person
Tilmelding til spisning lukker tirsdag den 7. november kl. 18.00.
Pladser fordeles på ottemandsborde, så vi kan ikke garantere at du og dit selskab får sit eget bord, men kommer til at sidde sammen med andre.
Ved køb af spisning er man garanteret en plads i den forreste del af salen til foredraget. Vær dog opmærksom på der skal købes både en billet til foredraget og en billet til spisning.
Drikkevarer kan købes i DGI Husets café på aftenen.
Har du spørgsmål vedr. åbningstider, aktiviteter eller booking. Så ring 23 45 16 62 eller send en mail på mail@dgihusetvordingborg.dk