I samarbejde med foreningen FOF Sydøst afholder vi følgende foredrag:
DGI Husets køkken tilbyder fællesspisning før hvert foredrag.
Klik på hvert enkelt foredrag for at læse mere og købe billet.
5. oktober - Kristina 'Mulle' Kristiansen
Kristina “Mulle” Kristiansen er blot 34 år gammel, men har i mange år været en fast bestanddel af det etablerede håndboldmiljø i Danmark. Med et gudsbenådet talent og en fantastisk viljestyrke går hun gang på gang forrest, når slaget på banen skal vindes. I den danske Kvindeliga, spiller ”Mulle” for NFH – Nykøbing Falster Håndbold.
Som spiller på det danske landshold har Kristina deltaget i flere VM- og EM-slutrunder, hvor hun med sit karakteristiske lyse hår, de mange tatoveringer og et fodskifte, der får alverdens stjerner til at stå stille, altid er garant for en sublim oplevelse. Der er fart på. Og det samme er der på Kristinas foredrag, som netop hedder “For fuld fart”.
Her fortæller hun om sin sport, de mange forskellige oplevelser, og om hvordan det er at bruge al sin tid på håndbold. Forkærligheden for den runde bold er total. Og Kristina “Mulle” Kristiansen er
i det hele taget et engageret menneske. Foredraget kommer også til at handle om det at springe ud som lesbisk i et professionelt sportsmiljø. Hun er altid god for en autograf, et billede til Instagram eller bare et par ord om håndbold, når fansene kalder.
Detaljer
Sted: Glassalen i DGI Huset
Tidspunkt: Torsdag den 5. oktober kl. 19.00
Pris: 160 kr. pr. billet inkl. en forfriskning i pausen
Spisning inden
DGI Husets køkken tilbyder spisning fra kl. 18.00 inden foredraget starter med denne menu:
Skipperlabskovs med purløg (kalvekød i tern, kartofler, løg, laurbær og sort peber)
Hjemmesyltede rødbeder
Rugbrød og smør
Pris: 339 kr. inkl. billet til foredraget og en forfriskning i pausen.
Drikkevarer kan købes i DGI Husets café på aftenen.
Har du spørgsmål vedr. åbningstider, aktiviteter eller booking. Så ring 23 45 16 62 eller send en mail på mail@dgihusetvordingborg.dk